Minilån på kontanthjælp

Når man lever af kontanthjælp, er der sjældent luft i budgettet, og en uventet regning kan hurtigt føles uoverskuelig. Et minilån eller kviklån kan ligne en nem løsning, men for de fleste på kontanthjælp er det netop den type gæld, der er sværest at komme ud af igen.

Denne side forklarer, hvad kontanthjælp er, hvordan långivere typisk ser på den som indkomst, hvad et lille lån reelt koster, og hvilke muligheder du bør undersøge hos kommunen og andre steder, før du låner. Mini-pret.com giver ikke lån og formidler ikke kontakt til långivere.

Hvad er kontanthjælp?

Kontanthjælp er en offentlig forsørgelsesydelse, som kommunen udbetaler til personer, der ikke kan forsørge sig selv, og som ikke har ret til andre ydelser som dagpenge. Ydelsen bliver administreret af kommunens jobcenter og hænger sammen med krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, deltage i tilbud og overholde aftaler.

Ydelsens størrelse afhænger blandt andet af alder, om du har børn, og om du er gift eller samlevende. Der gælder også regler om formue og ægtefælles indkomst. Fordi satser og regler ændres jævnligt, bør du altid tjekke din egen situation hos kommunen eller på borger.dk frem for at stole på tal fra lånesider.

Hvordan ser långivere på kontanthjælp?

En dansk långiver skal foretage en kreditvurdering, inden et forbrugslån bevilges. Det betyder, at banken eller låneudbyderen ser på din indkomst, dine faste udgifter, din eksisterende gæld og eventuelle registreringer i RKI. Kontanthjælp er en indkomst, men den er lav og ofte midlertidig, og derfor vurderer mange långivere, at der ikke er plads til en ekstra månedlig ydelse.

Et afslag er altså ikke nødvendigvis en fejl. Det kan være et tegn på, at lånet ville presse budgettet for hårdt. Hvis du samtidig er registreret som dårlig betaler, gælder der særlige forhold, som vi gennemgår på siden om minilån med en RKI-registrering.

Hvad koster et minilån egentlig?

Det vigtigste tal at sammenligne er ÅOP, de årlige omkostninger i procent. ÅOP samler renter, stiftelsesgebyr og andre faste gebyrer i ét tal, så du kan sammenligne lån med forskellig løbetid og gebyrstruktur. Kig også på de samlede tilbagebetalingsomkostninger i kroner, for det er dem, der rammer dit budget.

Siden 2020 har dansk lovgivning sat et loft over prisen på forbrugslån: ÅOP må ikke overstige 35 procent, og de samlede kreditomkostninger må ikke overstige lånebeløbet. Loftet gør lånene mindre ekstreme end tidligere, men et lån til 35 procent i ÅOP er stadig dyrt, især når indkomsten er lav. Et lille lån, der rulles videre eller suppleres med et nyt, kan hurtigt æde en stor del af den månedlige ydelse.

Spørg kommunen først: hjælp til enkeltudgifter

Før du låner, bør du kontakte din kommune. Efter reglerne i aktivloven kan kommunen i visse tilfælde give hjælp til enkeltudgifter, for eksempel en uforudsigelig og nødvendig udgift, som du ikke selv kan betale. Det kan dreje sig om tandbehandling, medicin, flytning eller reparation af noget livsnødvendigt. Hjælpen gives efter en konkret vurdering og er ikke en ret, men det er en ansøgning værd.

Kommunen kan også have tilbud om økonomisk rådgivning, og din sagsbehandler kan hjælpe med at se på, om du får alle de ydelser og tilskud, du har krav på, fx boligstøtte eller tilskud til medicin. Husk også, at et lån eller større beløb på kontoen i nogle tilfælde kan have betydning for din sag, så spørg kommunen, hvordan det vurderes hos dig.

Realistiske alternativer til et kviklån

• Din egen bank: Spørg om en kort henstand, en lille kassekredit eller en afdragsordning på en regning. Bankens pris er ofte lavere end et kviklån.
• Afdragsordning direkte med kreditor: Mange forsyningsselskaber, udlejere og tandlæger vil hellere aftale rater end sende en sag til inkasso.
• Gratis gældsrådgivning: Flere frivillige organisationer tilbyder anonym og gratis rådgivning om gæld og budget.
• Familie eller venner: Et lån fra en nærtstående kan være billigere, men lav en skriftlig aftale om beløb og tilbagebetaling, så I undgår misforståelser.
• Fonde og legater: Nogle lokale fonde og humanitære organisationer giver små beløb til konkrete behov, fx til børnefamilier.

Tjekliste før du søger om et lån

• Har du spurgt kommunen om hjælp til enkeltudgifter?
• Kender du lånets ÅOP og den samlede pris i kroner?
• Kan du betale ydelsen hver måned uden at skære i husleje, mad og medicin?
• Har du lagt et realistisk budget for de næste måneder, hvor også uforudsete udgifter er med?
• Er långiveren registreret hos Finanstilsynet?
• Har du læst vilkårene for gebyrer ved forsinket betaling?
• Har du brugt din fortrydelsesret, hvis du er i tvivl? Ved forbrugslån har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.

Advarselstegn: sådan genkender du lånesvindel

Personer med lav indkomst er et yndet mål for svindlere. Vær særligt på vagt, hvis nogen:

• kræver et gebyr, et depositum eller en "forsikring" betalt på forhånd, før lånet udbetales;
• kontakter dig via Facebook, Instagram, TikTok eller beskedtjenester og lover lån uden kreditvurdering;
• beder om dit MitID, dine koder eller billeder af dit sundhedskort;
• ikke kan vise et CVR-nummer eller en tilladelse fra Finanstilsynet.

En seriøs långiver beder aldrig om penge, før du har fået et lån, og beder aldrig om dine log-in-oplysninger. Hvis du er i tvivl, kan du søge virksomheden op i Finanstilsynets register over godkendte virksomheder.

Hvis gælden allerede er blevet for stor

Hvis du allerede har flere lån eller regninger, du ikke kan betale, er et nyt lån sjældent løsningen. Det udskyder problemet og gør det typisk større. Søg i stedet hjælp til at skabe overblik, og kontakt dine kreditorer, før sagerne går til inkasso. I alvorlige tilfælde kan gældssanering være en mulighed, og en gældsrådgiver kan hjælpe dig med at vurdere, om du opfylder betingelserne.